Foreningen Ordkraft

Billede tilknyt til nyheden om

Livestreamingevent med forfatter Dan Brown

29. 08. 2025

Oplev en af verdens mest læste forfattere når vi i samarbejde med Biffen livestreamer fra Det Kgl. Biblioteks Internationale Forfatterscene mandag den 22. september 2025 kl. 18.45.

En af verdens mest læste forfattere er gæst på Det Kgl. Bibliotek International Forfatterscene, nemlig Dan Brown. Og hans forfatterskab passer særdeles godt til Det Kgl. Bibliotek, hvor vi livestreamer forfattersamtalen mandag den 22. september.

I hans univers spiller hemmelige manuskripter og glemte dokumenter nemlig en stor rolle. Kryptiske spor er gemt i gamle biblioteker, Louvres samlinger og Vatikanets arkiver - og de fører hovedpersonerne
gennem lag af historie og myte, og viser hvordan et nationalbiblioteks arkiver er en skattekiste af autentiske historiske vidnesbyrd, der venter på at blive genopdaget.

Dan Brown har skrevet otte internationale bestsellere, heriblandt Da Vinci Mysteriet, som er blevet en af de mest solgte bøger nogensinde. Hans spændingsromaner er elsket af læsere verden over og har været genstand for intellektuelle debatter og spekulationer. Hans forfatterskab tæller blandet andet Oprindelse, Inferno, Det forsvundne tegn, Engle og dæmoner og ikke mindst bestsellerbørnebogen Vild symfoni. Browns romaner udkommer på 56 sprog og er foreløbig trykt i over 250 millioner eksemplarer.

På den gamle læsesal vil Dan Brown blandet andet tale om sin nye bog Den ultimative hemmelighed, som er en tankevækkende, overraskende og underholdende efterfølger til de internationale fænomener Da Vinci Mysteriet, Engle og dæmoner og Oprindelse.

Livestreaming-arrangementet finder sted i Biffen sal A, og du kan sikrer dig din billet for 100 kr. inkl. en kop kaffe eller the via linket her: https://billet.biffen.eu/film-info/36216?org=168